Siden LIVKOM blev stiftet i 2009 har foreningens bestyrelse og medlemmer drevet en række forskellige initiativer til fremme af Ikkevoldelig Kommunikation, IVK, både i Danmark og udlandet. Vores mest markante projekter og samarbejdspartnere i årenes løb:
SEE THIS PAGE IN ENGLISH HERE
2019-2020
14 millioner til uddannelse af fredsingeniører!LIVKOMs samarbejdspartner Dignity Space i Ukraine har netop modtaget en donation på 14 mill kr. til at fortsætte uddannelsen af Peace Engineers. Det sker i samarbejde med hollandske PAX. Læs om baggrunden for fredsprojektet. Kontaktperson: Carl Plesner |
|
Offerfonden støtter kriseramte kvinderProjekt for kvinder, der er fraflyttet krisecentre: ‘Vandring til Forandring‘ for Rådet for Offerfonden. Bevillingen er på 855.000 kr. Kontaktperson: Berit Mikkelsen |
|
Peace Engineering i Ukraine har igen modtaget støtte fra CISU – UdenrigsministerietDenne gang fik vi 500.000 kr. til projektet, der har været i gang siden 2014, ved projektleder Carl Plesner. Se CISU støtter fortsat fredsarbejdet i Ukraine. Kontaktperson: Carl Plesner |
2018
- Har holdt kurser og foredrag og sommerfestival og deltaget som både trænere og deltagere i flere IITs (International Intensive Training) med CNVC – Center for Nonviolent Communication
- Har fortsat fredsprojekt i gang i Kijev, støttet af CISU – Civilsamfund i udvikling, og flere projekter har været i gang og i støbeskeen
2017 og fortsat |
Peace Engineering i Ukraine – støttet af CISULIVKOMs bestyrelsesmedlem Carl Plesner har siden 2014 – efter Maidan-dagene hvor mange mennesker blev dræbt – arbejdet med IVK i Kiev, Ukraine. Først med fredsinitiativer i form af både undervisning og mediering i projektet Dignity Space, og nu med at etablere en IVK-uddannelse. Her skal ukrainere der har deltaget i de længerevarende IVK-forløb videreformidle hvad de har lært. CISU har bevilget 200.000 kr. Læs Peace Talks after Maidan Revolution for Dignity (engelsk) og At være med IVK der hvor livet brænder på. Kontaktperson: Carl Plesner |
2017 |
IIT (International Intensive Training) i Danmark51 mennesker fra 5 kontinenter var samlet til IIT, som er 9 dages træning i Ikkevoldelig Kommunikation. Læs om LIVKOM & IIT Kontaktperson: Kirsten Kristensen |
2013 og fortsat |
5 film: Bag enhver handling ligger et behov – i samarbejde med Filmkompagniet og med UndervisningsministerietKorte film om konflikthåndtering i en skole hvor IVK er blevet taget ind og fremmer fællesskabsfølelse og fredskultur. Filmene er med entusiasters medvirken tekstet på engelsk, tysk, kinesisk, italiensk og nepalesisk! Tekstning på portugisisk, norsk, hollandsk, spansk og tyrkisk er på vej! LIVKOMs absolut mest eksponerede materiale. Se filmserien om konflikthåndtering i skolen og gratis undervisningsmaterialer. Vi fik bevilget 214.000 kr. fra Undervisningsministeriet |
2016 |
Nepal – Healing self & others, efter jordskælv – støttet af GIZ/ ZFD & ProPublicKirsten Kristensen var afsted i 7 dage med et internationalt NVC team for at uddanne i Ikkevoldelig kommunikation, bl.a. i hærgede landsbyer. Kontaktperson: Kirsten Kristensen |
2014 – 2017 |
Værdigheden igen – opkvalificering til mødet med voldsudsatte – støttet af Offerfonden114 fagfolk blev i dette projekt klædt på til at møde voldsudsatte med værdighed og til at støtte opløsning af skam. LIVKOM har også udviklet et undervisningsmateriale: I øjenhøjde med voldsudsatte af Karsten Schacht-Petersen og Pernille Plantener. Det kan downloades gratis, og benyttes af bl.a. IVK Norge og Friare Liv i Sverige. Læs om samlede resultater af projekt Værdigheden igen |
2014 og fortsat |
NVC & Dignity Space i UkraineMed en lokal vært har vi holdt kurser for lokale NGOer som arbejder for styrket demokrati, fred og forsoning. Ukraine lider under krig og under svage demokratiske institutioner. Både Carl, Kirsten, Karsten og Zofia har bidraget med træning i Kiev, og personalet i Dignity Space har været på studietur i Danmark. Projektet har etableret et fundament for en langt større bevilling til at uddanne Peace Engineers (fredsingeniører) i Ukraine. Læs mere om Carl Plesner og hans arbejde i Dignity Space i Ukraine. Kontaktperson: Carl Plesner |
2014 – 2015 |
IVK og Coaching for transformation – Grundtvig Projekt II – støttet af EUAnden del af LIVKOMs samarbejde med EUs Grundtvig Projekt kom flere af LIVKOMs medlemmer til gode via længere internationale coachingforløb. EUs projekt var at støtte samarbejde mellem europæiske organisationer, der beskæftiger sig med folkeoplysning. Projektet havde partnere i Polen, Tyskland, Holland og England. Vi fik bevilget 111.500 kr fra EU. |
2014 |
Nepal – Forsoning efter borgerkrig – IVK og genoprettende dialog – støttet af GIZ/ ZFD & ProPublicKirsten Kristensen var sammen med fire IVK-kolleger i Nepal for at undervise ofre, oprørssoldater og repræsentanter fra Nepals regering i “Healing and Reconciliation through Nonviolent Communication”. Projektet er organiseret af Jeannine Summond, der også var i trænerteamet for GIZ/ZFD og ProPublic. Projektet resulterede bl.a. i en film af Carolyn Davies med titlen “In the Eyes of the Good”(Raamro Aakha Ma), der handler om IVK-træningen og om forsoning. Læs om Dialog with Dignity. Kontaktperson: Kirsten Kristensen |
2012 – 2014 |
Exit Partnervold – støttet af Nordplus under Nordisk Råd – i samarbejde med IVK Norge, Røde Kors Norge og Friare Liv, SverigeFirst Response til voldsudsatte blev fra 2012-2014 udviklet af LIVKOM sammen med Røde Kors Norge, IVK Norge og Friare Liv i Sverige. Det er et uddannelsesprogram for professionelle hjælpere, der møder voldsudsatte. Fokus var at skabe kontakt med værdighed, opløsning af fjendebilleder i krænkelseskæden, skam, selv-omsorg og omsorgskultur på arbejdspladsen. Læs om projektet First response og langsigtet støtte til voldsudsatte familier fra samarbejdet, der blev pilotprojekt for videre samarbejde. |
2011 – 2013 |
Spreading Nonviolent Communication and Open Space Technology in Europe – Grundtvig Projekt I – støttet af EUMed det første Grundtvig Projekt og EU-projekt, som støtter samarbejdet mellem europæiske organisationer, blev det helt klart at:“Konflikt er ikke det modsatte af fred. Den er det modsatte af ligegyldighed”. Projektet samlede bl.a. partnere i Polen, Tyskland, Holland og Tyrkiet og blev en intens øvelse i projektarbejde og grundlaget for et videre Grundtvig projekt. Læs Øjenvidneberetning fra EU af Pernille Plantener, der var projektleder. |
2010 og fortsat |
IVK i PolenLIVKOM holder kurser i Polen for IVK-trænere og for par og familier. Grundtvig-projekterne har også partnere i Polen. |
2009 og fortsat |
IVK i 5.A – støttet af Aldrig Mere KrigMed støtte fra aldrigmerekrig.dk startede Carl Plesner og Kirsten Kristensen LIVKOMs allerførste IVK-projekt, IVK i 5.A. Projektet er en introduktion til Ikkevoldelig kommunikation målrettet til skolelærere. Projektet viser en anden måde at møde børnene på, som kan føre til mere forståelse, samarbejde og trivsel. Projektet udmøntede sig i et undervisningshæfte og en lille film som i dag ses i både Norge og Danmark, og som i 2012 blev produceret på tysk af Dörthe Helm. Kontaktperson: Kirsten Kristensen |
Særligt vægtige aktiviteter via samarbejdspartnere
2018
|
Medlemskab af CISU – Civilsamfund i udviklingCISU støtter LIVKOMs del af samarbejde om at etablere en IVK-uddannelse i Kiev, Ukraine. |
2014 og fortsat
|
Israel og Palæstina – Voice by VoiceVideoprojektet “Voice by Voice” er inspireret af IVK-træninger i Israel og Palæstina, og handler om at dele personlige oplevelser fra konflikten i området. LIVKOM støtter projektet. |
2014 – fortsat |
Cambodia – Strategi til forebyggelse af voldJeannine Suurmond (NVC-certificeret træner) arrangerede i 2014 IVK-træning i Nepal, som resulterede i en film af Carolyn Davies med titlen “In the Eyes of the Good”. I 2016 arrangerede hun også IVK-træning i Nepal. Jeannine bor og arbejder dog i Cambodia med social forandring på mange niveauer. Hun har specialiseret sig i mediering, genoprettende retfærdighed og Ikkevoldelig kommunikation. Bor i Phnom Penh, Cambodia. Læs Jeannines forebyggelsesstrategi: A violence prevention strategy |
2012 |
Indien – The Human Harmonizer ProgramLIVKOM støtter organisationen Solidarity For Developing Communities (SFDC) som siden 1993 har arbejdet for uddannelse og udvikling af marginaliserede befolkningsgrupper. LIVKOMs formand Kirsten Kristensen kender personligt Bijay Singh og Param K. Singh i det indiske team. Læs mere om LIVKOMS engagement i The Human Harmonizer Program |
2009 og fortsat |
CNVC – Center for Nonviolent CommunicationCNVC har hovedsæde i New Mexico, USA og varetager Marshall Rosenbergs arv og al certificering inden for Ikkevoldelig Kommunikation. CNVC var en samarbejdspartner for flere af stifterne allerede inden LIVKOM startede i 2009. Samarbejdet er det synlige bevis på at vores IVK-trænere er certificerede. Samarbejdet mellem LIVKOM og CNVC |