Girafsprog kan skåne voldsofre for endnu en krænkelse i mødet med behandlere
Ofre for partnervold risikerer at blive krænket endnu engang i mødet med behandlerne. LIVKOM har i 2017 afsluttet et projekt om, hvordan voldsudsatte kan mødes på den mest hensigtsmæssige måde. Over 100 fagpersoner har deltaget i kurser, der skal ruste dem til at hjælpe ofrene med at hele sårene hurtigst muligt.
Ingen kan vel være i tvivl om, at det er en meget barsk oplevelse at blive udsat for vold af sin partner. Lidt mindre åbenlyst er det, at det efterfølgende møde med forskellige myndigheder kan blive en ny slem affære for offeret.
Politibetjente og personale i krisecentre har nogle særlige procedurer, de skal følge, men de er ikke nødvendigvis trænet i at modtage personer i en yderst sårbar tilstand.
Det kan føre til, at mødet med det system, der skal hjælpe de voldsudsatte, ender i en ny krænkelse, selvom det er utilsigtet. Dertil kommer, at behandlerne kan få mén af at høre om de voldsomme oplevelser.
Disse dilemmaer har været udgangspunktet for LIVKOMs projekt ”Værdigheden igen – opkvalificering til mødet med voldsramte”. Her har flere end 100 fagpersoner deltaget i kurser om at modtage voldsofre på en hensigtsmæssig måde.
”Når ofrene kontakter de myndigheder, der skal hjælpe dem, igangsættes procedurer, hvor de bl.a. bliver udspurgt og skal forklare forløbet. Det kan være meget ubehageligt for en person i en så sårbar tilstand. Derfor mener vi, at der har været et behov for at ruste personale til at kommunikere på en måde, så ofrenes værdighed bliver genoprettet så hurtigt som muligt”, siger Kirsten Kristensen, formand for foreningen LIVKOM (Livsberigende Kommunikation).
Projektet er nu afsluttet efter tre års arbejde med gennem undervisningsmateriale og kurser at klæde fagpersoner på til at møde voldsudsatte mennesker på en måde, der er skånsom og kan hjælpe personerne videre hurtigst muligt.
Udgangspunktet for projektet har været Marshall Rosenbergs teori om Ikke-Voldelig Kommunikation (IVK) og en proces, der populært er kendt som Girafsprog. Girafsprog er kort fortalt en form for kommunikation, hvor man fokuserer på følelser, behov og empati frem for at være dømmende. LIVKOM arbejder som forening for at udbrede kendskabet til IVKs teori og processer.
 |
Projektet Værdigheden igen – opkvalificering til mødet med voldsramte er støttet af Rådet for Offerfonden, og resultaterne er:
Bogen af Karsten Schacht-Petersen og Pernille Plantener indeholder teori og eksempler, og er skrevet til alle med interesse i emnet. Download ‘I øjenhøjde med den voldsudsatte‘ gratis som PDF (skærmversion) Flere bøger om Ikke-Voldelig Kommunikation, Girafsprog, hos Rosenlund Forlag. |
Et af de vigtigste elementer i opkvalificeringen har været at vise ofrene empati i den vanskelige situation, og det er ikke så nemt, som det lyder.
Empati er nøglen
Ifølge et skøn fra Statens Institut for Folkesundhed bliver omkring 30.000 kvinder og 10.000 mænd årligt udsat for fysisk vold af deres partner. Hvert år oplever omkring 10.000 kvinder gentagen og grovere vold.
Det er ganske alvorligt, og det kan være meget svært for de berørte personer at komme helskindet videre. LIVKOMs projekt har haft fokus på, hvordan de modtages i behandlersystemet, eksempelvis ved politi, krisecentre og hospitaler.
Modtagelsen har nemlig ikke bare konsekvenser for personernes restitution efter den traumatiske oplevelse, men også for deres mulighed for at komme ud af det voldelige forhold.
Det skyldes, at mange af ofrene føler skam ved overgrebene, og det gør mødet med myndighederne endnu mere ubehageligt. I det voldelige forhold er de to partnere trods alt fælles om hele situationen, og derfor kan offeret være fristet til at søge tilbage til ”trygheden” i forholdet frem for at føle skammen i mødet med systemet.
Derfor er det så vigtigt, at offeret bliver mødt på en hensigtsmæssig måde.
”Det er afgørende for offerets evne til at restituere og komme tilbage til en normal hverdag igen, at vedkommende bliver mødt med værdighed og empati. Værdigheden genopbygges ved her og nu at opfylde behov for sikkerhed, forståelse, tillid, respekt og empati. Skam opløses ved at blive mødt af empati”, forklarer Kirsten Kristensen.
Den voldsudsatte skal hjælpes med at føle sig respekteret og forstået, tilbydes værdighed, vises at hjælp er mulig og støttes i at modtage den tilbudte hjælp.
Empati er et af nøgleordene. Det lyder simpelt, men kan være vanskeligt at praktisere. At vise empati kræver nemlig, at fagpersonen lytter til offerets historie uden at dømme, fortolke eller komme med gode råd, uanset hvor velmenende det er.
Det handler i bund og grund om nogle basale mekanismer i hjernen. En person, der har været ude for noget voldsomt handler ikke rationelt. Personen vil være under indflydelse af den del af hjernen, der handler om reaktioner som flugt og kamp. Empati kan flytte hjernens aktiviteter væk herfra og over i den del, der styrer fornuften. Hermed kan personen finde ro.
I modsat fald er der risiko for, at den voldsudsatte finder mere tryghed i at gå tilbage til det voldelige forhold end ved at udholde skammen i mødet med behandlingssystemet.
Udover offerets velbefindende har kurserne haft fokus på fagpersonerne. Voldsofferets historie kan nemlig også være en ubehagelig oplevelse for behandleren.
Det kaldes sekundær traumatisering, når personer, der hører om andres voldsomme oplevelser, får mén. I kurserne er vigtigheden af kollegial empati blevet understreget. En konkret anbefaling er, at institutioner har en plan for, hvordan de arbejder med dette.
Klar til at fortsætte
”Jeg er overbevist om, at vores projekt har været med til bedre at ruste deltagerne til at møde voldsudsatte”, lyder det fra Kirsten Kristensen.
Hun har fundet det meget interessant at arbejde med mødet med voldsudsatte, og mener, at LIVKOM har fået stort udbytte af det.
”Det har også været meget lærerigt for vores forening, og vi er klar til at fortsætte arbejdet med at skabe bedre forhold for voldsofre og det personale, der skal hjælpe dem”, slutter hun.
Artiklen er skrevet af Thomas Jazrawi, og let redigeret til hjemmesidebrug.
Vi har en særlig tak til Bjørn Nygaard, der trådte til som projektleder i den sidste del af dette vigtige projekt!
