Positiv psykologi i organisationer
Et valgfag på akademiuddannelsen i ledelse

Udover lærebogen, der dækker fagplanen (se her), er der indarbejdet træningsrum (se her) Livsberigende Kommunikation i undervisningen.

Har du fokus på at fremelske empati, medfølelse samt personlige og sociale kompetencer? Så er positiv psykologi i organisationer noget for dig.

I realiseringen af positiv psykologi er kommunikationsformen afgørende, og derfor indgår Livsberigende Kommunikation i de fleste af øvelserne under forløbet.

  • Lær at finde større frihed og livsglæde i samspil med andre
  • Lær at finde nye valgmuligheder i situationer med stress, vrede og depression
  • Lær at kommunikere med medfølelse ved at bruge din indfølingsevne
  • Lær at gøre livet dejligere for dig selv og andre
  • Med Livsberigende Kommunikation søger vi at etablere en kontakt baseret på ærlighed og indføling

Konflikter er en del af livet
Både vores succes og vores velbefindende afhænger af, hvor gode vi er til at kommunikere og håndtere konflikter i dagligdagen. Vi må kunne tale sammen for at kunne arbejde sammen, og se konflikter som en invitation til at finde nye kreative løsninger.

Positiv konflikthåndtering
I en konfliktsituation gælder det om at få kontakt først. Når der først er kontakt mellem parterne, opstår der ofte en løsning, som indeholder begge parters interesse.

Sprog med følelse
Vi vil arbejde med at forandre det sprog, der er funderet i en tankegang om, at finde ud af hvem der er skyldig og fortjener straf, og hvem der er god og fortjener belønning.
Vi vil i stedet anvende et sprog, der fokuserer på de følelser og behov der er tilstede hos parterne i en samtale.

Livsberigende
Træningen har som mål at bidrage til deltagernes viden om, hvordan de kan forandre fastlåste konflikter ved at forandre sproget. Der gives både teori og træning i at kommunikere på måder, der afspænder konflikter og beriger livet for en selv og for andre.

Varieret undervisning
Der veksles mellem oplæg og gruppearbejde. Personlige oplevelser og cases kan indgå i undervisningen.

Praktiske oplysninger
Information om uddannelse og opstart af nye hold kan fås ved henvendelse til

Arne Krogh Nielsen, Neurovision – email: arne@neurovision.dk

Kirsten Kristensen, LIVKOM – email: kirsten@livkom.dk