Fagplan for “Coaching og konfliktløsning”
Et valgfag på akademiuddannelsen i ledelse

Formål
Formålet er, at den studerende udvikler sin ledelseskompetence med særligt fokus på lederens rolle i forbindelse med coaching som konflikthåndteringsproces. Der tages udgangspunkt i et kommunikationsteoretisk perspektiv, hvor coaching som værktøj til
konflikthåndtering, mediation samt teamcoaching indgår. Desuden indgår som et væsentlig element følelsesmæssig intelligens så individets relationer i forbindelse med konflikthåndtering udvikles optimalt.

Læringsmål
Den studerende…

Viden og forståelse: Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå områdets anvendelse af teori og metode inden for håndtering af konflikter i organisationen. Skal have viden om organisationsforståelse i forhold til coaching i relation til
konflikthåndtering. Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere

Færdigheder: Skal kunne anvende og kombinere et alsidigt sæt færdigheder, der knytter sig til coaching i forbindelse med konflikthåndtering. Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber, der knytter sig til coaching, konflikt-håndtering, konfliktløsning på individ/afdeling og på teamniveau. Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger, der involverer coaching og konflikthåndtering, og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og justere arbejdsgange og arbejdsprocesser i relation til problematikker i forbindelse med organisatoriske konflikter.

Kompetencer: Skal kunne håndtere udviklingsorienterede processer inden for organisatorisk coaching og konflikthåndtering. Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang i relation til konflikthåndtering i organisationen. Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen ledelses praksis omkring konflikthåndtering i organisationer og indenfor eget ledelsesmæssige felt.

Indhold
Teorier / modeller/ værktøjer til konflikthåndtering og løsning på individ/gruppe og organisatorisk niveau, hvor organisationen er i højeste kontekst
Teori og modeller omkring coaching som et af værktøjerne til konflikthåndtering påindivid/afdeling / teamniveau
Kommunikationsteori og modeller der knytter sig til organisatorisk konflikt/opløsning/ løsning
De organisatoriske rammer og processerne omkring konfliktsituationerne
Psykologien – mindsettet og de ledelsesmæssige/medarbejdermæssigekompetencer der knytter sig til området

Eksamen
Mundtlig prøve kombineret med en erhvervscase med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Faget giver 10 ECTS-points