Skapnäck Friskole i Stockholm er baseret på filosofien bag Ikkevoldelig Kommunikation. De underviser ikke i Ikkevoldelig Kommunikation, men prøver i stedet af efterleve det i deres forhold til eleverne. Nedenstående er et uddrag fra artiklen Erfaringer fra Skapnäcks Friskole.

Ikkevoldelig Kommunikation skaber resultater

Skapnäcks Friskole har observeret følgende resultater:

  • De fleste af eleverne ankommer tidligt og bliver til sent og udtrykker deres glæde ved at være i skole; de leger nemt med børn i alle aldersgrupper, drenge og piger imellem.
  • Antallet af konflikter mellem eleverne er faldet drastisk siden vi startede og lærerne bruger nu meget lidt tid på at beskæftige sig med konflikter. De fleste konflikter der opstår klares af børnene. Vi tror, at det skyldes den tillid og sikkerhed vi føler overfor hinanden og den måde lærerne har været forbilleder for eleverne, når vi bruger IVK i forbindelse med konfliktløsning.
  • Eleverne har i stigende grad tillid til, at de kan sige fra overfor hinanden og at de vil blive hørt på en måde alle kan nyde og som fører til en løsning som tilfredsstiller begge parter.
  • Vi oplever sjældent modstand fra børnene fordi de ved, at vi vil lytte til deres ”nej” og gerne vil høre deres behov. De stoler nu på, at vi ikke vil anvende magt overfor dem og derved få dem til at gøre ting. Dette har ikke altid været tilfældet.
  • En ny standardiseret test for de 9- og 11-årige i læsning, matematik og engelsk viser, at alle vore elevers præstationer ligger på eller over hvad man kan forvente sig på deres alderstrin. Dette er ikke nogen overraskelse for lærerne, men en stor lettelse for de forældre, der har spekuleret på om deres børn kunne tilegne sig viden, samtidig med at de havde det så sjovt.
  • Eleverne har for nylig bedt om at lære IVK og vi lærere er nu glade for at lære dem det, i den tro at de ikke vil lære det som en skabelon eller teknik men som en dybt livsberigende proces, der vil berige vores fællesskab yderligere.

Har du lyst til at vide mere? Du kan læse mere om Ikkevoldelig Kommunikation her.

Du kan finde alle kurser og foredrag i vores kursuskalender. Den finder du her.