Nedenstående er et eksempel på, hvilken forskel det gør, om vi udtrykker en strategi eller et universelt behov.

IVK mellem far og søn

Far og søn på 6 år er på familiekursus. De taler sammen i gangen uden for undervisningslokalet. Faren vil gerne ind og deltage i undervisningen, sønnen vil gerne lege med far. Faren siger: ”Jeg har behov for, at komme ind og være med til undervisningen.” Sønnen genfremsætter upåvirket sit ønske om, at lege med faren. Det ”behov” faren nævner vækker ikke sønnens lyst til at bidrage. Faren mærker efter, hvad behovet kunne være, bag den strategi det er, at deltage i undervisningen. Han siger: ”Jeg har brug for, at lære noget mere om, hvordan man snakker sammen, så jeg kan blive bedre til at løse de konflikter vi sommetider har derhjemme – så det bliver rarere for os alle sammen.” Sønnen tøver et øjeblik, hans krop slapper af, han kigger direkte på sin far og siger: ”OK far, du kan gå,” og han tilføjer ”Og kom tilbage når du er klar.”

Det er åbenlyst, at det med denne åbenhed om, hvad der rører sig i faren, giver mening for drengen at medvirke til, at faren får opfyldt sit behov. Her er der tale om behov for udvikling og for, at bidrage til fred i familien. Sønnens generøsitet rækker endda til, at give mere end faren direkte har bedt om.

Uddrag fra artiklen “Fokus på behov – mine og dine”. Læs hele artiklen.

Har du lyst til at vide mere? Du kan læse mere om Ikkevoldelig Kommunikation her.

Du kan finde alle kurser og foredrag i vores kursuskalender. Den finder du her.