Træningsrum for “Ledelse i praksis”
Anger-management med Livsberigende Kommunikation

Livsberigende Kommunikation indeholder en proces der kan forandre vrede til en kraft, der kan bevæge verden.

Du lærer at kunne håndtere dine egen og andres følelser af vrede på en konstruktiv måde?  Ofte er det mennesker tæt på os, som bliver mål for vores vrede i stedet for vores åbenhed og samarbejde. Ofte ender vi med at skælde ud på os selv, når vi har været vrede og har skældt ud på vore nærmeste.

Du får redskaber til at finde nye veje i gamle konflikter. Til at holde mere af den du er, når du er vred. Og til at bruge kraften fra vrede til at skabe det liv, du ønsker. Der vil også være mulighed for at komme nærmere ind på vores egen konflikt-historie. Ofte har oplevelser i barndommen formet vores måde at håndtere vrede.

Vi vil sætte fokus på

  • At forstå egen og andres vrede og blive klar over årsagerne til vrede
  • At finde trygge måder at give luft for vreden
  • At finde større kærlighed til sig selv – også den del, der er vred
  • At se konflikter som en invitation til at finde nye kreative løsninger

Vi vil arbejde oplevelsesorienteret med et minimum af teoretisk input. Der vil i stedet lægges vægt på praktisk træning – både i plenum, i mindre grupper og individuelt. Vi vil arbejde med øvelser, der hjælper os til at lytte til kroppen, og bruge kroppens resonans som vejviser til det, der er virkeligt og sandt for hver af os.

Citat fra Mahatma Gandhi: “Jeg har gennem bitter erfaring lært den allervigtigste lektie; at rumme min vrede. Og ligesom varme, der bliver rummet, forvandles til energi, så forvandles også vores vrede, når den bliver rummet, til en kraft, der kan bevæge verden.”