Praksiskursus i Ikkevoldelig Kommunikation
Del 2

27. september kl. 18 til 29. september kl. 16
se det fulde program nedenfor

 

IVK i praksis circle

Kurset afholdes på Grobund i Ebeltoft

 

På del 2 har vi fokus på træning af empati, transformation af vrede, samt konflikthåndtering

Kommunikation er nøglen til at kunne leve og arbejde godt sammen. Vi må kunne tale sammen, og herunder se konflikter som en invitation til at finde nye kreative løsninger og fælles veje. Vi vil gå tættere på konflikter, for at kunne finde den tredje vej. For at gøre det må vi øve, øve, øve empati og vredeshåndtering. Både egen vrede og andres.

IVK praksis to billede mennesker

På Praksiskursus i Ikkevoldelig Kommunikation del 2 lærer du

  • at transformere vrede til det positive potentiale som vreden bringer os, når vi rummer egne følelser og forbinder dem med egne behov.
  • grundtrin i konflikthåndering, hvor du både kan være part i konflikten eller den tredje part, som træder til og støtter parterne i at opløse spændingen, og finde den tredje vej.

Med Ikkevoldelig Kommunikation (IVK) søger vi at etablere en kontakt baseret på ærlighed og indføling.
Vi giver udtryk for egne behov og værdier samtidig med, at vi er interesseret i andres behov og værdier.

 

Tilmeld dig IVK del 2 nu

 

Din underviser:

Underviser i Ikkevoldelig Kommunikation
Kirsten Kristensen

CNVC-certificeret træner i IVK siden 2003
Samarbejder med Center for Nonviolent Communication i USA
Uddannet familierådgiver fra Kempler Instituttet
Seminarleder fra Familielaboratoriet.

Læs mere om Kirsten

 



Feedback fra tidligere kursister

“Grundkurset i IVK har sat mig i kontakt med mine behov for første gang i mit liv. Processen har været for mig dybt tålmodig og kompetent. Jeg forlader kurset med et sikkert grundlag for at kunne håndtere nære relationer, familie, arbejde, og vigtigst af alt, hvordan jeg kan tage mig af mig selv med nænsomhed og nærvær fremover.”
– Michael Holmen Grønbech

”Under kurset med Kirsten fik jeg mange nye indsigter, der hjælper mig med at forstå mellempersonlige forhold på en bedre måde. Kirsten har evnen til at forklare komplekse ting på en måde, der både er let at forstå og på samme tid går dybt. Hendes måde at kommunikere skaber en smuk dans mellem empati, ærlighed og forbindelse.”
– Kristiina Krank

“Kommunikation der går igennem hjertet, dvs. hvor man taler autentisk, virker meget stærkt og gør chancerne for at man bliver hørt meget, meget større. Dét er noget jeg tænker man både kan bruge privat og professionelt. Det kræver et stykke arbejde – først at blive bevidst om hvad man siger, og dernæst afmontere det tolkende og evaluerende i sproget, især ord som implicit udpeger skyld eller stiller krav. Det er rigtigt spændende og udfordrende at prøve kræfter med.”
   – Milena Høgsberg, udstillingsinspektør

Læs mere feedback



Grobund strand

Forventet program

Der veksles mellem oplæg og gruppearbejde. Personlige oplevelser og cases kan indgå i undervisningen.

Fredag

18:00-20:00
Introduktion til gruppen og formulering af egen mål for weekenden.
Træning af empati i højspændte situationer.

Lørdag

9:30-17:30
At byde vredens energi velkommen, så vi selv rummer den og ikke sender den ud mod andre mennesker, som er vigtige for os. Ofte er det mennesker tæt på os, som blive de første til at modtage vores vrede, og dermed risikerer vi goodwill hos vores kære.
Træning i at fungere som tredjepart i konflikter.
Træne de 10 færdigheder, som en mediator kan trække på, når vi faciliterer samtaler med konfliktparter.
At finde måder at opfylde egne og andres behov, som grundlag for at kunne leve i frihed og til at åbne op for de mange mulige løsninger, der er på ethvert problem. At bruge nuets kraft.

Søndag

9:30-16:00
Træning i dialog der fører til at begges behov bliver imødekommet.
Hvornår og hvordan er det relevant at anvende IVK i livets mange relationer?
Hvordan kan jeg arbejde videre med IVK, når jeg er kommet hjem?
Evaluering og afslutning.

 

Tilmeld dig IVK del 2 nu

 

Undervisningsgebyr: 2.000 kr.
Inklusive te, kaffe og frugt formiddag og eftermiddag.
Frokost er egenbetaling. Du kan selv medbringe, eller vi laver en samlet bestilling udefra.

IVK praksis Kirsten ved bordet og gruppe menneskerMedlemsrabat ved tilmelding og betaling senest 2 måneder før kursusstart: 200 kr.
Medlemskab af LIVKOM koster 100 kr. om året

RABAT – halv pris:

Hvis du er enten indehavere af Grobund Fabriksbevis

eller medlem af Landsforeningen for Økosamfund

eller medlem af Bofællesskab.dk

 

Halv pris til deltagere som gentager kurset: se LIVKOMs betingelser
Her finder du også vores afbestillingsbetingelser.
Vi værdsætter at modtage din tilmelding senest 1 måned før kursus-start, men er du senere ud, så spørg endelig om der er stadig er plads.

For yderligere information eller ved sen tilmelding kontakt Kirsten Kristensen, kirsten@livets-sprog.dk.

*Pris og betalingsbetingelser

Sted: Grobund, Kaarsbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

 

Tilmeld dig IVK del 2 nu

 

Andre praktiske oplysninger

Bøger om Girafsprog og Ikkevoldelig Kommunikation (IVK) kan findes hos Kommunikation for Livet
Især anbefaler vi “Det overraskende formål med vrede” af Marshall Rosenberg

Feedback fra tidligere deltagere på grundkurset

 

Forudsætninger og tilmelding

Undervisningen er tilrettelagt ud fra at deltagerne har mindst 2 dages træning i IVK.

Læs gerne Marshall Rosenberg Livsberigende kommunikation forud for kurset. Bogen er udgivet af Rosenlund Forlag, også som lydbog. Bogen kan købes her og lydbog bestilles på info@rosenlundforlag.dk 

 

Tilmeld dig IVK del 2 nu

 

Positiv konflikthåndtering

I en konfliktsituation gælder det om at få kontakt først. Når der først er kontakt mellem parterne, opstår der ofte en løsning, som indeholder begge parters interesse, og som ingen af parterne havde tænkt i forvejen.

IVK praksis 3 mænd giraf

Konflikttrappen

Vi arbejder med at finde veje til at trappe ned, i stedet for at trappe op. At være bevidst om hvordan vi bevæger os på konflikttrappen.

Livsberigende

Kurset har som mål at bidrage til deltagernes viden om, hvordan de kan forandre fastlåste konflikter ved at forandre sproget. Der gives både teori og træning i at kommunikere på måder, der afspænder konflikter og beriger livet for en selv og for andre.

Sprog med følelse

Vi vil arbejde med at forandre det sprog, der er funderet i en tankegang om, at finde ud af hvem der har ret, hvem der er skyldig og fortjener straf, og hvem der er god og fortjener belønning. Vi vil i stedet anvende et sprog, der fokuserer på de følelser og behov der er tilstede hos parterne i en samtale.

 

Grobund

 

Map Unavailable
Detaljer om arrangement
Dato(er) 27. September 2024 til 29. September 2024
Type Kurser
Sted Grobund
Kontaktperson Kirsten Kristensen
E-mail:
kirsten@livets-sprog.dk