Følgende er et eksempel på, hvordan en almindelig konflikt i hverdagen kan håndteres med Ikkevoldelig Kommunikation. Eksemplet stammer fra artiklenFra konflikt til kontakt af Karin Sonne-Nijhoff.

Henrik aflyser – Line er sur

Henrik aflyser an aftale med Line med kort varsel. Line tænker:

”Henrik tænker kun på sig selv. Han kan da ikke bare uden videre aflyse vores aftale en time før, vi skal afsted. Han er bare så hensynsløs!”,

Med Ikkevoldelig Kommunikation kan hun vende blikket indad og spørge:

”Når Henrik aflyser vores aftale en time før, vi havde aftalt at tage af sted, hvad sker der så i mig?”

Når hun mærker efter indeni, kommer hun frem til at:

”…jeg bliver oprørt, frustreret og skuffet og … ja, ked af det. Jeg er rigtig ked af det og dødfrustreret! Jeg er lige ved at eksplodere!”

Og nu handler det om, at få fokus væk fra, hvad ”Henrik har gjort forkert” til, hvad det handler om for Line. Henriks handling har udløst noget i Line, men årsagen til hendes konkrete reaktion og følelser er hendes behov.

Hun siger altså bevidst:

”Jeg har de følelser, fordi jeg har brug for respekt, for at blive hørt. Jeg har brug for at mine behov tæller og det er vigtigt for mig at beslutninger bliver taget i fællesskab. Desuden vil jeg gerne kunne planlægge min tid, og det er vigtigt for mig at kunne stole på aftaler.

Jo mere hun på denne måde kommer ”hjem til sig selv” – altså får kontakt med de behov, hun har på spil i denne konflikt, des mindre aggressiv bliver hun. Hun kan godt stadig have stærke følelser, og et stærk ønske om at handle på sine behov, men hun vil stå stærkere på flere måder:

  • For det første kan hun, med en god kontakt til sine behov, bedre selv finde handlinger, der opfylder behov nu og i fremtiden. Hun kan være åben for flere måder og gå i dialog med fx Henrik om det. Hun ved, hvad hun vil have og behøver ikke været fikseret på hvordan.
  • For det andet, vil det være langt lettere for Henrik at holde ører og hjerte åbne for hende, hvis hun fortæller om sig selv, og ikke om hvad han har gjort ”forkert”. Ved at transformere sine skyldtanker til følelser, behov og måske ideer til handlinger, der kan opfylde behov, har hun forbedret sine chancer for, at han – frivilligt og med glæde – vil  bidrage til at hendes behov bliver opfyldt.
  • Og endelig har hun, når hun har god kontakt til sine egne behov mere overskud til at være indlevende over for Henrik omkring, hvad der lå til grund for hans valg.

Hvis de to kan have kontakt omkring, hvad der er vigtigt for dem begge to hver især i form af behov, vil det være meget lettere (og sjovere) at finde løsninger, der rummer begge parters ønsker og behov.

Fra vane til valg

Det kræver megen øvelse at kunne gennemføre denne proces alene. Derfor arbejder mange sammen i grupper, øvegrupper, studiegruppe, kurser, m.m., når de træner IVK, eller søger hjælp hos trænede IVK personer.

Vi er alle til en vis grad – nogle af os i høj grad – opdraget til at tænke i fejl og skyld. Derfor er denne tankegang automatiseret som en ubevidst vane. Der skal stor årvågenhed til at afbryde tankerækken, for at vi kan være opmærksomme nok til at vælge om. Når kommunikationen bliver vanskelig kan vi i første omgang hjælpe os selv ved regelmæssigt at stille spørgsmålet: Hvor er mit fokus? På skyld eller på behov?

Læs hele artiklen.

Har du lyst til at vide mere? Du kan læse mere om Ikkevoldelig Kommunikation her.

Du kan finde alle kurser og foredrag i vores kursuskalender. Den finder du her.