Det overraskende formål med vrede
Weekendkursus den 26. – 28. september 2025 Pris: 2.500 DKK*
Sted: Valby
Forudsætninger: Lyst og interesse
Vil du gerne lære at transformere din vrede til en vejviser for forandring?
At se vreden som en passion for noget, der er vigtigt for dig. Og ved at få fat på hvad det er, at omdanne vrede til en positiv forandringskraft.
Der er altid en god grund til vrede. Til indignation og frustration. Det er den grund, det handler om at få fat på og kommunikere på en konstruktiv måde, så du i højere grad opnår det, du gerne vil.
Vrede, der derimod får direkte afløb i udfald mod andre mennesker, sætter os i stå, lukker døre og skubber folk væk. Ofte ender vi i opgivenhed, apati og depression. Vi giver op, fordi vi ikke evner at rette vores vrede et opbyggeligt sted hen.
Det er tit mennesker som er tæt på os, der bliver mål for vores vrede, og ofte ender vi med at skælde ud på os selv, når vi har skældt ud på vores kære.
LIVKOMs kursus kan lære dig at bruge vreden som en konstruktiv kraft, der forandrer verden til det bedre, og hjælpe dig med at få dine projekter til at lykkes. Over 2 1/2 dag arbejder vi med at lære vreden bedre at kende, acceptere den, og transformere den til en dyrebar vejviser.
Vreden er din ven
- Vredeshåndtering
- Forstå din vrede og dens årsager
- Find trygge måder at lufte vreden på
- Elsk dig selv og din vrede side
- Se konflikter som en invitation til at finde nye, kreative løsninger
Vi arbejder oplevelsesorienteret og med et minimum af teori. Vi har vægt på praktiske øvelser, der hjælper os til at lytte til kroppen, og til at bruge kroppens resonans som guide til det, der er virkeligt og sandt for hver af os.
Citat af Mahatma Gandhi:
“Jeg har gennem bitter erfaring lært det højeste: At rumme min vrede. Og ligesom varme, der bliver rummet, forvandler sig til energi, sådan kan vrede som vi rummer, forvandle sig til en kraft, der bevæger verden.”
Forandring af vrede til livskraft
Ikkevoldelig kommunikation (IVK), der er kendt som ‘Girafsprog’, indeholder en proces, der kan forandre vrede til en kraft, der bevæger verden. Vredes-transformation er en af flere transformationsprocesser i IVK.
På dette kursus arbejder vi med IVK som redskab til at finde nye veje i gamle konflikter, og til at holde mere af den vrede side af os. Vores individuelle konflikt-historie spiller en rolle, og det er ofte oplevelser i barndommen, som former vores måde at håndtere vrede på.
Vrede har en stærk livskraft, og den kan bruges til at skabe det liv, du ønsker!
Event på FaceBook LINK
Forudsætninger og tilmelding
Lyst til personlig udvikling gennem arbejde med vrede.
Læs gerne Marshall Rosenbergs “Det overraskende formål med vrede” forud for kurset. Bogen er udgivet af Rosenlund Forlag og kan købes her.
On-line tilmelding: Tilmeld dig kurset
Underviser: Kirsten Kristensen
CNVC Certificeret træner i IVK siden 2003.
Samarbejder med Center for Nonviolent Communication i USA og er bl.a. uddannet familierådgiver fra Kempler Instituttet og seminarleder fra Familie laboratoriet.
Hør Empathic Way Europe’s 5-minutters interview med Kirsten, der fortæller om ‘The Purpose of Anger’ (YouTube), fra maj 2020.
Assistent: Peter Ulrik Jensen
CNVC certificeret træner i IVK siden 2022.
Underviser i IVK samt anvender det i sit arbejde som præst i Folkekirken. Endvidere uddannet coach og specialist i sjælesorg.
Praktiske oplysninger
Tid: den 26. – 28. september 2024 (fredag kl. 18–20, lørdag kl. 10–17, søndag kl. 10–16)
*Pris og betalingsbetingelser
Kursuspris: 2.500 kr. inklusiv the/ kaffe og frugt. Medbring selv frokost.
Deltagere sørger selv for overnatning.
Som medlem af LIVKOM får du rabat på 400 kr. ved tilmelding og betaling senest 2 måneder før start.
Desuden kan du enten få:
Rabat på 1.000 kr. til indehavere af Grobund Fabriksbevis eller medlemmer af LØS eller Bofaellesskab.dk
Eller:
Halv pris på undervisningsgebyret til deltagere som gentager kurset.
Sidste frist for tilmelding er senest en måned før start. Læs venligst vores afbestillingsbetingelser her LIVKOMs betingelser
Sted: Valby
Antal deltagere: min. 8 og max. 24
Yderligere information eller tilmelding efter tidsfrist, kontakt LIVKOM, kirsten@livets-sprog.dk, mobil 40 35 09 55
Bøger om Girafsprog og Ikkevoldelig Kommunikation (IVK) kan findes hos Kommunikation for Livet
Detaljer om arrangement | |
---|---|
Dato(er) | 26. September 2025 til 28. September 2025 |
Type | Kurser |
Sted | Kultur Valby |
Kontaktperson | Kirsten Kristensen E-mail: kirsten@livets-sprog.dk |