Hvad ligger der egentlig bag betegnelsen ’certificeret træner i Ikkevoldelig Kommunikation’? Jeg har netop afsluttet forløbet. Bristefærdig af stolthed over at det lykkedes og ret ydmyg over den anerkendelse, der ligger i det, vil jeg gerne fortælle om processen både formelt og personligt, som den var for mig.

Først og fremmest fordrer uddannelsesforløbet et stærkt commitment og mange timers læsning, skrivning, refleksion, fordybelse, øvelse, dialog og bedømmelse. Fik jeg sagt øvelse? Meget øvelse.

Rent teknisk består certificeringsprocessen af et dedikeret hjemmestudium over typisk 3-5 år, som er struktureret i følgende 3 trin: Registrering, preassessment (forbedømmelse) og assessment (bedømmelse). Dem vil jeg nu beskrive.

Registrering fordrer mindst 10 dages (gerne mere) forudgående træning/kursus hos en træner, der selv er certificeret, samt en anbefaling fra en certificeret træner. Derefter kan man melde sig til som trænerkandidat hos en af CNVC’s (Center for Nonviolent Communication, certificeringsorganet) assessorer. I vores område er der 3: Towe Widstrand i Sverige samt Gina Lawrie og Vicky Pierce i England.

Herefter går man i gang med det skriftlige materiale, sideløbende med at man deltager i flere kurser og andre IVK-aktiviteter for at opbygge sine IVK-kompetencer og efterhånden integrere processen i sit liv. Det skriftlige materiale er defineret i ’Certification Preparation Packet’, der kan findes på hjemmesiden www.cnvc.org. Det består af en række spørgsmål til centrale IVK-begreber, og desuden er der instruktion i at føre IVK-dagbog og andre journaler, der er en del af den samlede portefølje. Feedback fra andre indgår også heri.

Når man har haft mindst 40 dages IVK-træning med certificerede trænere, herunder en 9-dages International Intensive Training (IIT), og opfylder de øvrige kriterier for pre-assessment, mødes man med sin assessor og gennemgår hele porteføljen, og sammen med assessoren aftales det, om man er klar til assessment eller om der er områder, der er brug for mere fordybelse i.

Hele certificeringsprocessen har undergået en revision for nylig, og det kommer tydeligst til udtryk i assessment-processen. Assessment foregår pt. som en tre-dages bedømmelse i en gruppe af kandidater og assessorer. I løbet af disse dage demonstrerer kandidaterne at de kender og forstår de centrale IVK-begreber, formår at formidle dem samt at de integrerer dem i deres eget liv. Hvis man bliver godkendt og, som det hedder, indstillet til certificering, er resten papirarbejde fra CNVC’s side, og certificeringen er på plads.

Jeg var til assessment i begyndelsen af marts, hvor jeg sammen med 5 andre kandidater var igennem en 50-timers seance (dog afbrudt af søvn). Vi blev alle indstillet. Det var første gang, vores assessorer gennemførte en gruppe-assessment, og det er muligt, formen kommer til at undergå forandringer for at opfylde sit formål endnu bedre. Her vil jeg beskrive hvordan min oplevelse udfoldede sig.

Alle 3 assessorer i vores område var til stede: Gina, Towe og Vicky, hos hvem det foregik (The Come to Life Barn i England). De første 2 dage blev delt op i blokke med hhv. roleplays, selvempati og præsentationer, hvor vi efter tur var på med de andre som vidner, udfordrere og feedback’ere. Dertil kom en blok hvor 2 af os arbejdede med uløste konflikter og en blok med ‘hot chair’, hvor vi efter tur besvarede spørgsmål fra de andre, der agerede deltagere på begynderkursus. Her gjaldt det om at svare klart og enkelt med sikker henvisning til de såkaldte nøgle-differentieringer. Endelig brugte vi den 3. dag til på skift at redegøre for vores plan for egen udvikling og social forandring samt besvare spørgsmålet om vi ville anbefale os selv. Herefter og tog vi imod hvad assessorerne og de øvrige havde af feedback til os hver især.

Det var meget nøgne, hjerteskærende, tårevædede, følsomme, engagerede, skraldgrinende og dybt bevægende timer. Der var masser af nervøsitet og sceneskræk, men også godt med læring for hver af os. Nu har jeg ikke prøvet den gamle form, som var en 1-til-1 bedømmelse, men er begejstret for denne. At skabe fællesskab i denne væsentlige proces giver en særlig forankring, og jeg oplevede meget håndgribelig støtte og kærlighed fra flokken. For mig var det centrale, at jeg gav mig selv helt ærligt til kende i gruppen. Jeg holdt op med at gøre mig umage og slap skrækken for ikke at blive godkendt. Jeg lod de andre se sider af mig selv, jeg har svært ved selv at se i øjnene. Og de tog imod mig, støttede, holdt, inkluderede mig. Det var så stærkt at ord næppe kan beskrive det, en slags initiering var det for mig, og noget tilsvarende oplevede flere af de andre.

Jeg opfatter certificeringen som en stor anerkendelse, som jeg bævende tager imod. Jeg har meget at lære endnu, både i form af at fordybe mig yderligere i IVK-begreberne, at formidle det tydeligt og ikke mindst at integrere det i mit eget liv. Det er en fortløbende, daglig praksis at være nærværende og ærlig – og stå op for de værdier, der er dyrebare for mig.

Nu længes jeg efter at udbrede kendskabet til denne livgivende proces endnu mere, i flere sammenhænge, i håb om at være med til at skabe en bæredygtig verden hvor alles behov har betydning. Jeg håber certificeringen vil gøre det lettere at opnå lydhørhed og blive taget seriøst, når jeg skal ud og invitere kunder ind i min butik. Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om hvad jeg tilbyder, så besøg evt. www.PeaceByHeart.dk