Interview af Sekita Schack Rubeksen, Hallingelille/ Ringsted – aktiv i LIVKOM siden begyndelsen i 2009, og deltager på Train the Trainer-forløb på Himmelbjerggården i 2017-18.
‘Træk vejret helt ned i maven’
Hvad er din historie med IVK?
Jeg var på mit første kursus i 2005 men jeg tænker at GRUNDEN til at jeg er her er mere interessant end mængden af kurser. Det skyldes at min mor som på det tidspunkt var diagnosticeret med en social fobi, pludselig forandrede sig positivt. Hun havde forsøgt forskellige ting uden de store forandringer, så som psykologer til en fobi-skole, så jeg var nysgerrig på hvad der var sket. Det viste sig at hun havde været på et 1-dags kursus med Marshall Rosenberg (grundlæggeren af Non Violent Communication), købt bogen, og brugte de 4 trin til sine indre ”tanker”… det var alligevel for vildt, så DET ville måtte jeg prøve!
Jeg er BLEVET, fordi den bevidsthed og adgang til indre sammenhænge som blev tilgængelig, når jeg brugte IVK, gav og giver en stor oplevelse af frihed, lethed og glæde. Og så har det været en stor støtte i min kontakt til andre mennesker.
Hvad er særligt for et ‘Træning for IVK-trænere”-kursus?
Det er min anden gang på Train the trainer-kursus, og det adskiller sig ved at have en anden rollefordeling mellem træner og facilitatorer. Jeg øver mig i at ‘holde rummet’ og facilitere, så noget af den magi jeg selv har oplevet kan gives videre.
Her er andre med samme viden og lyst og vi har en ligeværdighed, også ift. at risikere noget og turde at fejle. Det at vi giver hinanden feedback er meget anderledes.
Hvordan bruger du IVK i dit arbejdsliv og privatliv?
Det er et muligt redskab på linje med andre redskaber. Jeg har mest arbejdet som lærer mens jeg har kendt IVK og jeg bruger det on-off hele tiden. Nogle gange bevidst, andre gange mindre bevidst, og med og uden held. IVK-bevidstheden for mig inkluderer villighed til at ændre fokus, redskab m.v.
Jeg bruger også IVK ift. mit familieliv.
Jeg oplevede IVK overraskende virksomt da min mor fik en hjerneskade. Myndighederne ville sende hende på plejehjem og de ville tvangsumyndiggøre hende for at få det til at ske. I stedet for at gå i paragrafferne og bruge en masse krudt på det, så vi på begge parters behov.
Fakta var at en del af min mors behov kunne blive mødt i forholdsvis enkle strategier, så som mulighed for relationer, for at vaske sit eget tøj, for at lave mad til sig selv. På daværende tidspunkt, fandt kommunen at dette kun kunne opfyldes et eneste sted og det var i hendes hjem, hvilke de som udgangspunkt ikke ville. Det endte med at hun fik 14 timers hjælp om dagen, i stedet for en plejehjemsplads, det var et fedt resultat! Og vejen var endnu federe fordi det ikke kostede en masse kræfter og det bedste er at min mor i dag, grundet den støtte og stimuli hun fik over en årrække, stort set klarer sig selv, med lidt alm. rengøringshjælp.
Overordnet droppede vi at gå til angreb og anerkendte i stedet at myndighederne var pressede og havde en masse udfordringer, og så fremførte vi de enkle strategier som kunne varetage hendes basisbehov. De endte med at sige: “Måske skal vi presse den anden vej for en gangs skyld… “
Hvorfor er du medlem af LIVKOM?
Jeg vil gerne støtte fora og fællesskaber i Danmark, for folk der vil noget med IVK. Vil gerne gøre det nemt for andre at lære. Så der er lethed, støtte og styrke for udøvere og brugere og trænere.