Ikkevoldelig kommunikation (IVK), også kaldet “girafsprog”, er udviklet af den amerikanske psykolog Marshall B. Rosenberg, stifter af Center for Nonviolent Communication (CNVC), Texas, USA. CNVC er en nonprofit organisation der i dag har et internationalt netværk i mere end 35 lande.
Formålet med IVK er at få skabt en helhjertet kontakt og et samspil mellem mennesker som sikrer, at konflikter løses ikkevoldeligt og på en måde som opfylder alle parters behov. En kommunikation er ikkevoldelig når der er fokus på både egne og andres følelser og behov.
“Ord kan skabe mure – eller ord kan åbne vinduer“
Marshall Rosenberg har udviklet en model for en sådan kommunikation. Med modellen kigger vi på vores sprogbrug og stiller spørgsmålene: Hvad er det, vi siger til hinanden? Hvad siger vi til os selv? Hvordan siger vi det? Og gør vi det på en måde, der skaber kontakt – eller skaber vi afstand og optrapning af modsætninger med vores ord? Rosenbergs udgangspunkt er, at når vi snakker konfliktløsning har vi grundlæggende to budskaber vi gerne vil fortælle hinanden, og være sikre på at vi er blevet hørt, nemlig:
“Hvordan jeg har det” og “Hvad jeg ønsker af forandring”.
At udtrykke sig selv og at lytte til andre
For at illustrere de forskellige måder at kommunikere på har Rosenberg valgt to metaforer: En giraf og en ulv.
Giraffen er valgt som symbol, fordi den er det landpattedyr, som har det største hjerte og girafsprog er et sprog fra hjertet, i den betydning at vi er ærlige i vores udtryk, og ønsker at lytte til, hvad andre har på hjertet. Giraffens lange hals symboliserer udsyn og overblik.
Ulven (eller sjakalen i engelsktalende lande), er valgt som symbol for den voldelige kommunikation. Rosenberg kalder dette sprog for “livsfremmed og voldsprovokerende”. “Ulvesprog” beskriver den måde at tale på, hvor vi tænker på fejl og mangler hos enten den anden eller os selv, hvor vi placerer skyld og taler om “rigtigt” og “forkert” – hvem der har ret og hvem som ikke har ret.
Ulven og giraffen er pædagogiske virkemidler, der siger noget om modellens formål og værdigrundlag. Marshall Rosenberg beskriver sit værdigrundlag med disse ord: “Jeg ønsker at skabe en kvalitet i kontakten mellem mennesker som gør det muligt, at alles behov bliver imødekommet uden anvendelse af vold.
Når vi træner girafsprog i forbindelse med konfliktløsning, er det bl.a. for at fastholde dialogen og styrke bevidstheden om, at enhver voldelig kommunikation og handling altid er et tragisk udtryk for følelser og behov hos os selv og de andre.
At observere uden at tolke og dømme
For at udtrykke sig på denne måde skal vi være trænede i at observere uden at tolke og dømme. Vi skal kunne genkende og sætte ord på følelser og behov, og vi skal lære at udtrykke vores ønsker om handling fra andre, i form af anmodninger som er uden krav og forventninger.
At udtrykke sig selv med IVK kan lyde således:
- Observation af fakta: “når du…” , eller “da du…”
- Udtrykke følelsen: “bliver jeg…” eller “følte jeg…” eller “blev jeg…”
- Udtrykke det behov som ligger bag følelsen: “fordi jeg gerne vil have…” eller “fordi jeg har brug for…” eller “fordi jeg har/havde behov for…”
- Anmodning om handling: “så vil du …?” (specifik, klar anmodning til den anden)
At lytte til den anden med IVK:
- Observation af fakta: “når du siger…” eller “da du gjorde…” eller “forleden da du/de sagde…”
- Udtrykke følelsen: “bliver du så…?” eller “følte du så…?” eller “blev du da…?”
- Udtrykke det behov som ligger bag følelsen: “fordi du gerne vil have…?” eller “fordi du havde brug for…?” eller “fordi du havde behov for…?”
- Anmodning om handling: “vil du gerne have, at jeg (de/vi)…?” (en konkret handling
Voldelig og Ikkevoldelig Kommunikation
Voldelig kommunikation, “Ulvesprog”:
- Giver den anden ansvaret for sine følelser
- Bruger du – sprog
- Fokus på fejl og mangler og rigtigt – forkert
- Får andre til at handle ved at give dem skyld, skam eller angst
- Vrede opfattes som retfærdig og giver ret til at straffe
- Sammenblander person og sag
Ikkevoldelig kommunikation, “Girafsprog”:
- Tager selv ansvaret for sine følelser
- Bruger jeg – sprog
- Fokus på følelser og behov
- Får andre til at handle ved at fremsætte anmodninger
- Vrede omformuleres til umødte behov og den tilhørende følelse
- Adskiller person og sag
At udtrykke sine følelser
Der findes mange ord for følelser. I sammenhæng med IVK udtrykker “ægte” følelser kun tilstande som udspringer fra sindet eller kroppen. Følelser er altså forskellige fra tanker.
Her følger nogle eksempler.
Følelser, vi mærker, når vores behov tilfredsstilles formuleres med “Jeg er” eller “Jeg føler mig” og efterfølges eksempelvis af:
afklaret – afslappet – begejstret – betaget – bevæget – blød – draget – dristig – energisk – engageret – fascineret – fattet – forbavset – forbløffet – fornøjet – fredfyldt – frejdig – fri – glad – henrykt – høj – intens – klar – ivrig – jublende – kærlig – kåd – lettet – levende – livlig – lykkelig – løftet – munter – nysgerrig – ophidset – oplagt – opslugt – opstemt – overrasket – overvældet – paf – rask – rolig – rørt – sensitiv – sikker – saglig – sprudlende – stille – stolt – strålende – styrket – taknemmelig – tilfreds – tillidsfuld – tiltrukket – tryg – varm – øm – åndeløs
Følelser, vi mærker, når vores behov ikke tilfredsstilles formuleres med “Jeg er” eller “Jeg føler mig” og efterfølges eksempelvis af:
afskrækket – anspændt – apatisk – arrig – bange – bedrøvet – bekymret – bitter – chokeret – desperat – elendig – ensom – febrilsk – fjern – forfærdet – forknyt – forlegen – forpint – forskrækket – fortvivlet – foruroliget – forvirret – frustreret – gal – gnaven – hadsk – hjælpeløs – irriteret – kold – ked af det – misfornøjet – modløs – nedslået – nervøs – opgivende – ophidset – overrasket – overvældet – panisk – rasende – rastløs – rådvild – rystet – skeptisk – skrøbelig – sorgfuld – sur – sørgmodig – søvnig – sårbar – såret – tung – tungsindig – tøvende – udmattet – udkørt – ulykkelig – urolig – usikker – utilfreds – utilpas – utålmodig – utryg – vanvittig – vild – ærgerlig
