Indledning: “Kan vi leve i en verden uden kamp?”

“Can we live in some nice world where people are not fighting each other?” spørger Agata midt i planlægningen af næste Dungeons & Dragons-session. Latteren fra Simon og Regin er varm og kærlig – og samtidig er det en sætning, der prikker til noget større.
 I løbet af få minutter bevæger gruppen sig fra fantasiens regler til virkelighedens dilemmaer: uventede karriereveje, demokrati og politisk rekruttering, populisme, krigens psykologi i Ukraine – og hvordan sprog kan såre eller hele.

Set fra LIVKOMs arbejde er denne samtale et laboratorium for dialog. Den viser, hvordan vi – midt i hverdag og hobby – træner evnen til at lytte bag ordene, søge behovene og vælge Girafsprog frem for ulvesprog. Ikke som pynt, men som praktisk fredsarbejde i miniature.

 

1) Fra rollespil til virkelighed: Tab, mening og at komme videre

Gruppen diskuterer en død karakter: Skal han vende tilbage som ånd eller “war-forged” robot? Under overfladen handler det om sorgarbejde og valg.
 Agata forestiller sig, at hendes munk mediterer i ni dage ved krypten, før hun erkender: “This is not productive.” Regin udfolder sin necromancers psykologiske ar – tab af familie, tab af anker – og valget mellem at blive opslugt eller at gå med fællesskabet.

Her står vi i et klassisk IVK-kryds: vil vi hævn eller heling?
 I LIVKOMs programmer ser vi samme skillevej hos mennesker i konfliktzoner: Smerten er virkelig, og det første skridt er ikke at glide udenom den, men at sætte ord på følelser og behov – og derfra vælge en vej, der ikke forværrer lidelsen.

Før/efter – hverdagsrelationer (tab/konflikt)

  • Ulvesprog: “Du må tage dig sammen. Vi kan ikke stå stille i sorgen.” 
  • Girafsprog: “Når vi står fast her, bliver jeg både urolig og træt, fordi jeg længes efter retning og respekt for din sorg. Kan vi undersøge et lille skridt, der både ærer tabet og hjælper os videre?” 

 

2) Karriere, demokrati og politisk dannelse – nysgerrighed frem for dom

Regin spøger: “The opposite of impostor syndrome – when you actually are an impostor,” om sin vej fra gartner/buschauffør til diplomati. Agata reflekterer over muligheder som udlænding – og over, at man i Ukraine ikke lærer om valg i skolen. Simon og Regin beskriver dansk “samfundsfag” og besøg af politikere; Regin peger på et dansk paradoks: vi stemmer gerne, men har svært ved at rekruttere politikere, fordi vejen er økonomisk og personligt hård. Samtidig fremhæves Japan med lav valgdeltagelse og pengebarrierer, der skubber unge ud af politik.

LIVKOMs vinkel: Her kan IVK og Girafsprog afpolarisere samtaler om demokrati. I stedet for at dømme (“I gør det forkert”), undersøger vi erfaringer og behov: læring, gennemsigtighed, deltagelse, tryghed og værdighed.

Før/efter – fagprofessionelle/ledere (uddannelse/demokrati på arbejdspladsen)

  • Ulvesprog: “De unge gider ikke tage ansvar – de er apatiske.” 
  • Girafsprog: “Når få melder sig til udvalg og bestyrelser, bliver jeg bekymret, fordi jeg længes efter bredere deltagelse. Hvad ville gøre det lettere og tryggere at sige ja hos jer – tid, oplæring, kompensation eller noget fjerde?” 

 

3) Krig, traumer og sprogets dobbeltkant

Agata beskriver et Ukraine, hvor magten samles, anti-korruptions-reformer rulles hurtigt ud og (efter folkeligt pres) rulles tilbage igen. Hun frygter, at ledere “vinder” på konfliktens fortsættelse – og peger samtidig på et robust civilsamfund, der gentagne gange har protesteret og valgt nye veje.

Det stærkeste spor er sprogets psykologi: For mange veteraner er russisk blevet “the language of danger” – forbundet med tortur og søvndeprivation til russisk pop. Sætningen “I’m not political” bliver for Agata et tegn på ligegyldighed over for lidelse.
 Regin nikker: Reconciliation-tale må ikke slette smerten. Anerkendelse først – og samtidig en vej, der ikke føder dæmonisering.

Før/efter – hverdagsrelationer (traume/trigger)

  • Ulvesprog: “Slap af – det er bare et sprog.” 
  • Girafsprog: “Når jeg hører russisk, spænder min krop, fordi jeg bliver mindet om farlige situationer. Jeg har brug for tryghed. Kan vi aftale, at vi taler ukrainsk/engelsk her – og tager pauser, hvis jeg bliver overvældet?” 

Før/efter – fagprofessionelle/ledere (kollega/borger med krigstraume)

  • Ulvesprog: “Vi kan ikke tage særlige hensyn – regler er regler.” 
  • Girafsprog: “Jeg vil gerne sikre både drift og tryghed. Hvilke konkrete tilpasninger (sprogvalg, pauser, mødelokale) vil støtte dig, og hvad er muligt inden for vores rammer?” 

 

4) Dæmonisering eller dialog? D&D som spejl på propaganda

Simon siger tørt: “It’s much easier to kill other people if they are monsters. That’s what we do in D&D.”
 Det er netop propagandaens mekanik: Gør den anden til uhyre, og alt bliver tilladt. Agata nævner romaner, hvor “monstrene” viser sig at have en historie – et liv før hadet. Pointen er ikke naiv tilgivelse; pointen er at se mennesket, fordi kun sådan bryder vi voldens logik.

LIVKOMs praksis i Ukraine og internationalt bygger på det samme: Empati er ikke eftergivenhed. Empati er modet til at stå fast på grænser – og samtidig afstå fra dehumanisering, der nærer nye overgreb.

Før/efter – fagprofessionelle/ledere (hård konflikt/etik)

  • Ulvesprog: “De er onde – udeluk dem.” 
  • Girafsprog: “Jeg mærker vrede og sorg, fordi jeg vil beskytte fællesskabets sikkerhed og værdighed. Vi sætter en klar grænse for adfærd X – og vi afstår fra at kalde mennesker ‘uhyrer’. Her er vores konsekvens og vores mulighed for reparation.” 

 

Afslutning: Fred begynder i samtalen (…og kan trænes ved spillebordet)

Da gruppen runder af, vender de tilbage til praktikken: rekruttering af spillere, datoer, session-nul. Men noget er sket.
 På to timer har de øvet fredsskabende samtale: lyttet, udfordret, grinet – sat ord på frygt og håb uden at miste kontakten. Det er præcis den muskel LIVKOM træner med borgere, fagfolk og græsrodsaktører: Ikkevoldelig Kommunikation og Girafsprog som hverdagsfærdigheder, der kan bære i krisetid.

Fred begynder sjældent i store traktater. Den begynder i den næste sætning, vi vælger at sige – til partneren, kollegaen, naboen, eller den, vi er dybt uenig med.

 

Handlingsspor: Sådan kan du bruge Girafsprog i dag

  1. Stop op: Hvilke følelser mærker jeg lige nu? 
  2. Navngiv behovet: Hvad længes jeg efter (tryghed, mening, retfærdighed, respekt)? 
  3. Lav en klar anmodning: Hvad er ét konkret, realistisk næste skridt? 
  4. Hold hjertet åbent: Søg mennesket bag udsagnet – uden at opgive dine grænser. 

 

Om LIVKOM & næste skridt

Støt arbejdet: Hjælp os med at udbrede praktisk, ikkevoldelig kommunikation i Danmark og internationalt.

– Skrevet af Simon Vester Christensen