Mobning er et skrig om hjælp: Projektet vil udvikle en værktøjskasse til at imødegå mobning fra 4.-6. klassetrin.

I julekalenderen ’Pagten’ fik danske seere indblik i hvad der er virkelighed i mange af landets skoler: Ødelæggende mobning, som lærere og forældre tit intet ved om, og som de oplever sig magtesløse over for når de endelig får kendskab til det. Desværre overgår virkeligheden let fiktionen.

Ikke kun mobbeofferet, men også mobberen og alle de, der er vidner til mobningen, mærkes for livet, fortæller den nyeste forskning. Opgaven med at opløse mobbekulturen kan derfor synes enorm.

Trivsel er en forudsætning for indlæring

Når det lykkes skolen at skabe trivsel, kommer det alle børn til gode, både de særligt begavede, dem med indlæringsvanskeligheder, og i særdeleshed de udsatte børn fra hjem med alkohol, sygdom, dødsfald eller andre vanskeligheder.

For børn der har det svært derhjemme er det særlig vigtigt, at skolen er et sted med trivsel og gode relationer.
Trøst til mobbeofferet og skældud til mobberen er meget udbredt som indsats ved mobning. I grove tilfælde støttet af information fra skolen til forældrene om deres barns forkerte adfærd, så de kan fortsætte skideballen hjemme – og så kan man spørge sig selv om dét mon fremmer mobberens evne til medfølelse? Den medfølelse og indlevelse, som afholder børn fra at mobbe andre.

I et miljø som fokuserer på, at børn skal opføre sig ordentligt, ikke må drille hinanden, skal være sociale og søde ved hinanden, opstår der let et pres på børnene. De vil gerne bekræftes i at være gode nok. De bruger mange ressourcer på, at undgå skældud og sanktioner og de higer efter ros og anerkendelse fra de voksne og hinanden.

I dette miljø kan det være enormt svært for børnene, at slappe af og føle sig trygge ved, at de kan være sig selv, og her opstår mobningen derfor let som en måde at tilkæmpe sig en plads i hierarkiet på.

I LIVKOM arbejder vi med mobning som et tragisk udtryk for umødte behov. Vi hjælper mobberen til, at mærke og kunne udtrykke de behov, han/hun prøver at opfylde (fx anerkendelse), og herved bliver det lettere for ham/hende, at finde andre måder som ikke skader andre.

Også vidnerne til mobningen skal mødes med forståelse for at de ikke greb ind. Måske var de bange og ville beskytte sig mod selv at blive mobbet?
Mobbeofferets behov for sikkerhed, fællesskab og respekt er meget centrale og genkendelige, og det er ofte let at udtrykke empati og forståelse herfor. Det formår mobberen i reglen også, når han/hun selv opleverer forståelse.

LIVKOM har udarbejdet filmen ’IVK i 5. A’, som viser hvordan mobning kan forvandles til trivsel. Filmen er produceret for et mindre støttebeløb og frivillig arbejdskraft. Filmen har skabt efterspørgsel på en værkstøjskasse. Vi vil gerne fortsætte arbejdet og udvikle en værktøjskasse som kan følge med filmen, bestående af pædagogiske materialer og lærervejledninger. Materialerne rettes mod 4.-6. klassetrin og bliver udviklet i nært samspil med 4 skoler. Værktøjskassen vil blive præsenteret og distribueret i den udstrækning, vi har midlerne til det.

Den beskrevne metode kaldes Ikkevoldelig Kommunikation (Girafsprog), og er udviklet af den amerikanske psykolog Marshall B. Rosenberg og anvendes over hele verden. Foreningen er almennyttig og har en vision om en verden, hvor alle mennesker får deres behov opfyldt og løser deres konflikter på fredelig vis. Alt arbejde i foreningen foregår på frivillig basis og flere af os har over 15 års erfaring indenfor vores område