Denne fortælling stammer fra en tidligere kursusdeltager. Han er direktør i egen virksomhed, og har taget flere kurser i Ikkevoldelig Kommunikation.
Han fortæller her om en situation, hvor en medarbejder virker doven og tager for mange pauser.

“På arbejdet havde jeg en vældig interessant situation med en ungarbejder. Han tog mange små ekstra pauser og sprang op, når jeg tog ham i det. Jeg var faktisk temmelig irriteret, men mindede mig selv om at jeg jo gerne vil være giraf, når jeg bliver stor.
Derfor valgte jeg at tage ham med ud i køkkenet og finde ud af, hvad der egentlig var på færde.
Og det var jeg vældigt glad for at jeg gjorde. Det viste sig nemlig, at staklen gik og tænkte på sin mor, der snart skulle føde. Han var bange for, at hun skulle komme noget til under fødslen. Jeg spurgte ind til, om han havde snakket med sin mor om det, men det havde han ikke, for så var han bange, for at hun skulle blive bekymret for ham, hvilket han ikke ville pålægge hende.
Så jeg gik fra at have en ”doven” ung medarbejder til at have en (alt for) omsorgsfuld søn.”