Følgende eksempel kan bidrage til, at tydeliggøre processen ved brugen af Ikkevoldelig Kommunikation (IVK), både pædagogens samspil med barnet i historien og i pædagogens samtale med forældrene.

Eksemplet stammer fra indlægget “Uddannelse til fredskultur – eksempler”.

IVK i samtalen med forældre

Inger er pædagog i en børnehave. I hendes gruppe har hun Peter, en ny dreng på 4 år. Peter skubber eller langer ud efter de andre børn, når han går forbi, og han sparker, hvis de sidder for tæt. Han råber de andre børn ind i hovedet, og i det hele taget udstråler hans lille krop stor vrede.De andre børn tager afstand, og der kommer hurtigt negative forventninger til ham.

De voksne griber ind ved at stoppe Peter, og dernæst at tale med ham og de andre børn om det, der er sket. Selv om de ofte vælger at lytte til Peter før de andre, har han tydeligvis ikke lyst til disse samtaler og bliver voldsomt ked af det.

Inger har arbejdet med Ikkevoldelig Kommunikation i flere år, og tager sig tid til at observere Peters behov. Igennem denne observation søger hun at komme nærmere på, hvad det er for behov, Peter har, og hvad børnehaven kan gøre i det daglige for bedre at møde dem. Hun tager initiativ til, at ændre små ting i omgivelserne, så det bliver lettere for ham at falde til i gruppen, men det lykkes ikke rigtigt. Hun opfatter situationen som alvorlig, og vil gerne bidrage til, at vende udviklingen i en mere positiv retning.

Allerede dagen efter samtalen kommer Peter smilende ind på stuen. Hans krop er afslappet, øjnene stråler. Efter en uge har han overskud til at være sammen med de andre børn på en behagelig måde, og han kan veksle mellem at give og tage, lytte og tale.

Så efter 14 dage beslutter hun at have en samtale med forældrene.
I starten af samtalen er det tydeligt, at forældrene føler sig usikre. Inger møder deres usikkerhed med forståelse og gætter på, hvilke behov der ligger bag forældrenes følelser her og nu i forhold til Peter. Inger har ikke nogen dagsorden eller liste over ting, hun vil have sagt. Hendes eneste mål med samtalen er at få kontakt med forældrene om deres søns trivsel.

Efterhånden slapper forældrene af og bliver nysgerrige efter at høre Ingers konkrete eksempler på, hvad der er svært for deres søn. De er åbne over for det, Inger siger, fordi hun har vundet deres tillid. De oplever, at der bliver talt ud fra et ønske om at bidrage til drengens trivsel, og ikke ud fra kritik og bebrejdelse mod hverken forældrene eller deres søn. Nu udvikler sig en åben snak om, hvad det mon kan være for nogle behov, drengen har, og hvad der kan gøres for at møde dem.
Forældrene fortæller, at Peter har en lillebror, og at lillebror nok får meget opmærksomhed, fordi han siger og gør så mange sjove ting – han får dem til at grine. Mens de taler, indser de, at de nok har den holdning over for Peter, at han burde kunne klare sig selv, og at han burde vide bedre end at gøre noget, der får lillebror til at græde.
”Jeg bliver så frygtelig irriteret,” fortæller Peters mor, og Peters far nikker.

Det går op for dem, at Peter er under voldsomt pres, fordi hans behov for nærhed, forståelse og varme igennem nogen tid ikke er blevet opfyldt. Peters far foreslår selv, at Peter nok savner én-til-én kontakt med ham, og han bestemmer sig for at bruge en halv time hver dag sammen med Peter til at lege og være sammen, på Peters præmisser og uden lillebror.

Allerede dagen efter samtalen kommer Peter smilende ind på stuen. Hans krop er afslappet, øjnene stråler. Efter en uge har han overskud til at være sammen med de andre børn på en behagelig måde, og han kan veksle mellem at give og tage, lytte og tale.

Inger slutter sin fortælling sådan:
”Det har været helt vidunderligt lige siden”.

Det er relevant at overveje, hvordan Peter ville have udviklet sig, hvis han ikke på dette tidlige tidspunkt i sit liv var blevet set og mødt i sine behov. Hvordan ville han have udtrykt sig, når han kom i skole?
Ville han være blevet en ’mobber’?

 

Har du lyst til at vide mere? Du kan læse mere om Ikkevoldelig Kommunikation her.

Du kan finde alle kurser og foredrag i vores kursuskalender. Den finder du her.