Grundkursus i IkkeVoldelig Kommunikation

Girafsprog – konflikthåndteringgiraf

  • Lær at finde alternativer til skæld ud
  • Lær at finde større frihed og livsglæde i samspil med andre
  • Lær at finde nye valgmuligheder i situationer med stress, vrede og depression
  • Lær at kommunikere med medfølelse ved at bruge din indfølingsevne
  • Lær at gøre livet dejligere for dig selv og andre.

Undervisere: Kirsten Kristensen og/eller Karsten Schacht-Petersen, begge er CNVC certificerede trænere i IVK – evt. sammen med en assistent.

kirsten

Kirsten Kristensen
Certificeret træner i IVK siden 2003.
Samarbejder med Center for Nonviolent Communication i USA og er bl.a. uddannet familie-rådgiver fra Kempler Instituttet og seminarleder fra  Familie laboratoriet.

 

karstenKarsten Schacht-Petersen
Certificeret træner i IVK siden 1999.
Samarbejder med Center for Nonviolent Communication i USA. Karsten er bl.a. uddannet supervisor  fra Kempler Instituttet og konfliktmægler fra Center for Konfliktløsning.

 

Tid: 22. april 2017 kl. 10.00 – 26. april 2017 kl. 16.00 (5-dages internatkursus)

Sted: Rosenlund Kurser, Ralgyden 18, Skovsgårde, 5471 Søndersø
Hvis du kommer med tog, kan vi arrangere at du bliver hentet på Ejby Station.

Priser: 4.850 kr. på flersengsværelse (2-3 senge) og 5.850 kr. på enkeltværelse (meget begrænset antal, yderligere enkeltværelser kan evt. arrangeres mod ekstrabetaling på nærliggende B&B) – inkl. kost og logi

Medlemmer af LIVKOM får 500 kr. i rabat ved tilmelding og betaling senest 2 måneder før
= 500 kr. fratrukket ovenstående priser
Tidligere deltagere i “IVK i praksis – Grundkursus” får 50% rabat på undervisningsdelen
= 1.300 kr. fratrukket ovenstående priser

Forudsætninger: Lyst og interesse

Printvenlig kursusbeskrivelse

Online tilmeldinger her…

Vi sender bekræftelse og betalingsoplysninger.
Når depositum på kr. 1.000,- er indbetalt, er du optaget på kurset.
Senest 1 måned før kursusstart indbetales restbeløbet.

Tilmeldingsfrist: Du støtter vores planlægning ved at tilmelde dig hurtigt, og ellers er sidste frist for tilmelding den 22. marts 2017

Yderlige informationer: LIVKOM, kirsten@livkom.dk, mobil 40 35 09 55 

Feedback fra Christina, deltager på dette kursus, forår 2014:

“Jeg har fundet hjem, fundet min plads i livet og hvad jeg gerne vil beskæftige mig med fremover.
Jeg har fået kendskab til følelser og behov og jeg har lært. at alle følelser er tilladt – en ny tankegang.
At få forståelsen af at jeg er ok, og at alt jeg føler er ok”

Feedback Ligéa Carpentier, deltager på Grundkursus i Ikkevoldelig Kommunikation, efterår 2015:

“TAK for denne uge, det har været en fantastisk oplevelse, som vil være levende i mig. Sådan kan det virke i vores samfund, på vores planet, når vi snakker med hjertet. Det giver mig håb, glæde og tillid til mig selv og menneskeheden. Lyset er blevet stærkere.
TAK for jeres ærlighed som trænere med dem I er, og jeres oplevelser. Jeg føler mig taknemlig over at have mødt jer 3 fordi mit behov for samhørighed og fællesskab er blevet opfyldt. Jeg føler mit mod vokse, fordi det føles mere gør-bart at bringe mere fred i vores verden. Nu skal jeg bare øve mig :-)”

Du kan også læse feedback fra andre deltagere på grundkurset her.

Her kan du finde bøger om Girafsprog / IkkeVoldelig Kommunikation (IVK)

Konflikter er en del af livet.

Både vores succes og vores velbefindende afhænger af, hvor gode vi er til at kommunikere og håndtere konflikter i dagligdagen. Vi må kunne tale sammen for at kunne arbejde sammen og se konflikter som en invitation til at finde nye kreative løsninger.

  • Lær at gøre potentielle konflikter til fredelige dialoger.grundkursus1
  • Lær at bryde tankemønstre, som fører til vrede og depression.

Med IkkeVoldelig Kommunikation (IVK) søger vi at etablere en kontakt baseret på ærlighed og indføling.
Vi giver udtryk for egne behov og værdier samtidig med, at vi er interesseret i andres behov og værdier.

Positiv konflikthåndtering
I en konfliktsituation gælder det om at få kontakt først. Når der først er kontakt mellem parterne, opstår der ofte en løsning, som indeholder begge parters interesse, og som ingen af parterne havde tænkt i forvejen.

Livsberigende
Kurset har som mål at bidrage til deltagernes viden om, hvordan de kan forandre fastlåste konflikter ved at forandre sproget. Der gives både teori og træning i at kommunikere på måder, der afspænder konflikter og beriger livet for en selv og for andre.

Sprog med følelse
Vi vil arbejde med at forandre det sprog, der er funderet i en tankegang om, at finde ud af hvem der har ret, hvem der er skyldig og fortjener straf, og hvem der er god og fortjener belønning. Vi vil i stedet anvende et sprog, der fokuserer på de følelser og behov der er tilstede hos parterne i en samtale.

Varieret undervisning
Der veksles mellem oplæg og gruppearbejde. Personlige oplevelser og cases kan indgå i undervisningen.

Forventet program:

1.dag. (Lørdag)
Velkomst og præsentation.
Introduktion til IkkeVoldelig Kommunikation og gennemgang af modellen.
Forskellen på at give til andre fra hjertet eller reagere ud fra angst, skyld og skam.

2.dag. (Søndag)
Træning i iagttagelsens kunst. Dette er den første vigtige nøgle til at bruge sanserne i stedet for vores meninger og tolkninger.
At skelne mellem tanker og følelser. Dette er den anden vigtige nøgle til at udtrykke sig personligt og kontaktskabende.

3.dag. (Mandag)
Træning i at kende egne behov, og tage ansvar for egne følelser. Dette er den tredje vigtige nøgle til at sætte sig selv og andre fri og kende forskel på egen og andres banehalvdel.
At finde måder at opfylde egne og andres behov. Dette er den fjerde vigtige nøgle til at leve i frihed og til at åben op for de mange mulige løsninger, der er på ethvert problem. At bruge nuets kraft.

4.dag. (Tirsdag)
Introduktion til empati, og øvelser i at lytte med nærvær og fokus på her og nu.
IVK i familien, i forhold til partner og til børn.
IVK på jobbet – mobning, konfliktløsning, samarbejde.

5.dag. (Onsdag)
Øvelser i konfliktløsning med anvendelse af IVK.
Hvordan kan jeg arbejde videre med IVK, når jeg er kommet hjem?
Evaluering og afslutning.

Kurset slutter onsdag kl. 16.00

Afbestillingsbetingelser:

  • Hvis du melder fra kurset senest 2 måneder før kursusstart, tilbagebetales hele det indbetalte beløb.
  • Hvis du melder fra kurset senest 1 måned før kursusstart, tilbagebetales det indbetalte beløb fratrukket 1.000 kr.
  • Hvis du melder fra kurset mindre end 1 måned før kursusstart, tilbagebetales kursusgebyret normalt kun, hvis du finder en anden betalende deltager, eller hvis kurset har venteliste og vi finder en anden betalende deltager.
    Hvis vi ikke tilbagebetaler kursusgebyret, vil du blive tilbudt at deltage i et andet kursus af tilsvarende varighed.
  • Hvis vi aflyser kurset, tilbagebetales hele det indbetalte beløb.
Loading Map....
Detaljer om arrangement
Dato(er) 22. April 2017 til 26. April 2017
Type Kurser
Sted Rosenlund kurser
Kontaktperson Gæst
E-mail:
info2@livkom.dk