Kom og få en smagsprøve på formidling af Ikkevoldelig Kommunikation

Åbent hus for alle – LIVKOMs undervisere og trænere-på-vej tilbyder workshop for enhver med interesse for Girafsprog. Formålet er, at underviserne kan øve sig, og gæsterne kan få smagsprøver på IVK-formidling. Girafsprog kan hjælpe i vores dialoger, bidrage til selvudvikling og øge vores kompetencer til at håndtere konflikter, vred og udbrændthed.

Undervisere og trænere holder åbent hus den sidste dag af halvårsmødet “Læring og næring for LIVKOM undervisere”.

Idéen med møderne er at skabe et forum for faglig udveksling, sparring, supervision, erfaringsdeling, faglig udvikling og gensidig opbakning mellem os der arbejder i og for LIVKOM.

På programmet har vi ur-præmiere på nye IVK-sange af Anders Roland. De af jer som har mødt Anders ved, at han har en helt særlig hjertelig formidling af sang og guitarspil.
Vi starter dagen med velkomst, præsentation af hinanden, koncert med Anders, og derefter workshops i mindre grupper, hvor deltagerne kan vælge sig ind på emner de er særlig interesseret i, eller de kan vælge en underviser som de er særlig nysgerrig på at høre.
Der bliver mulighed for en rundtur på Rosenlund i forbindelse med frokostpausen

Hvis du endnu ikke har besøgt Rosenlund Kurser, så er her en rigtig god anledning til at opleve stedet.

Dagens program tilrettelægges af LIVKOM og underviserne den 25.2., og kan derfor ikke sendes ud på forhånd, men det vil ligge klart, når deltagerne ankommer den 26.2.

Dagen er gratis for LIVKOM medlemmer. Medlemskab koster 100 kr. om året. For ikke-medlemmer koster dagen 100 kr.

Tag gerne familie, venner og veninder med 🙂

Velkommen til åbent hus!

Tid: Søndag den 26. februar 2017, kl. 10-16

Sted: Rosenlund kurser, Ralgyden 18, Skovsgårde, Søndersø

Pris: Gratis for medlemmer af LIVKOM og ellers koster det 100 kr. inkl. frokost.

Online tilmelding her….

Det er muligt at overnatte på Rosenlund fra lørdag aften. Nærmere information ved tilmelding, eller skriv til Pia Møller på e-mail piamoller@livkom.dk

LIVKOM afholder generalforsamling efter dette arrangement kl. 16-18 med efterfølgende fælles middag.

Se mere

 

 

Loading Map....
Detaljer om arrangement
Dato(er) 26. February 2017
Type Workshop
Sted Rosenlund kurser
Kontaktperson Kirsten Kristensen
E-mail:
kirsten@livets-sprog.dk