Mobning og konflikter er en del af arbejdet for lærere og pædagoger, der ofte håndterer situationerne med skæld ud og straf. Ifølge Kirsten Kristensen fra Foreningen LIVKOM, er mobning et råb om hjælp. Når et barn mobber er det et tegn på, at barnet har nogle behov som ikke bliver opfyldt.

– Det er nemt at se et barn som uartigt og hvis man gør det, så kan man ikke hjælpe barnet.

En gruppe lærere på Agedrup skole i Odense arbejder med Ikkevoldelig Kommunikation (IVK) i deres undervisning. Lærerne har fået undervisning og træning i at bruge IVK med eleverne, som et led i et filmprojekt. Foreningen LIVKOM med Kirsten Kristensen i spidsen, samarbejder med Filmkompagniet om at lave en undervisningsfilm for lærere og pædagoger.

IVK på Agedrup skole i Odense

Sammen med Carl Plesner har Kirsten Kristensen specialiseret sig i Ikkevoldelig Kommunikation (IVK) for lærere og pædagoger. De underviser og træner lærere og pædagoger i at håndtere konflikter uden brug af skæld ud og straf. Med IVK er der fokus på det enkelte barns behov, følelser og trivsel.

På Agedrup skole i Odense, har en gruppe lærere modtaget undervisning og træning i IVK af Carl Plesner og Kirsten Kristensen, i løbet skoleåret 2013/2014.

En lærer fortæller om de konflikter hun møder og hvordan hun tackler det, nu hvor hun har fået redskaber fra IVK.
– Jeg har en dreng i min klasse, som har en adfærd, de andre har svært ved at forstå og rumme. Jeg forsøger at få ham til at forstå at når han truer dem, så bliver de bange og har ikke lyst til at være sammen med ham. Men jeg prøver også at skabe forståelse for ham hos de andre, så de kan forstå hvorfor han gør som han gør. Han føler ikke at de lytter og han har brug for meget tid til at forklare sig. Der er heller ikke det store ønske om at lytte til ham, de er blevet trætte af at lytte til ham. Og det tager også tid.

Med IVK er det lige så vigtigt at lytte til og forstå det barn der slår, som det er at lytte til det barn der bliver slået. Og at hjælpe dem begge.

Med Ikkevoldelig Kommunikation, ændres grundsynet på børns adfærd. Der er fokus på empati og forståelse for begge parter i konflikten. Børn lærer bedst empati ved at vise dem empati, og det er de voksnes opgave at lære børnene at udvise forståelse og empati for andre. Hvis børnene ikke oplever medfølelse, vil de fortsætte med at mobbe.

– Vi øver empati og forsøger at lave nogle samtaler om situationer i klassen, hvor vi gætter på hvad der skete og hvad grunden var.

En lærer beskriver redskaberne som ”guidet empati”, hvor børnene øver sig i at vise empati. Hun fortæller, hvordan både hun og børnene har opdaget at den der slår også har brug for hjælp.

– En af drengene kom ind efter at have slået på de andre med sjippetov. De andre var faldet til ro, så jeg tog mig af ham. Han smeltede som smør i hænderne. De andre elever opdagede at det var ham jeg gik hen til. Det syntes de i starten var underligt. Det var jo ham der slog. Jeg har opdaget, at det er den med mest smerte, der har mest brug for min hjælp. Sådan tænkte jeg ikke for et år siden.

– Det er ofte det barn der slår som er i størst smerte, og som ofte ikke får hjælp med at lære de færdigheder, der kunne give barnet andre handlemuligheder.

Klassen hjælper mobber og mobbeoffer

Med Ikkevoldelig Kommunikation hilses konflikter velkomne. Metoden tilbyder redskaber, som lærerne kan bruge til at få en bedre forståelse for børnene. Som et led i træningen med Kirsten Kristensen, har lærerne fået udleveret plancher og kort med følelser og behovsord. Plancherne kan hænges op og børnene kan vælge de ord der passer bedst, på det de føler eller har brug for.

Når der opstår konflikter, får mobberen hjælp af klassen til at mærke og udtrykke sine behov, som han eller hun forsøger at få opfyldt med sin adfærd. Mobbeofferet får ligeledes hjælp til at udtrykke sine følelser og behov i situationen.  Når mobberen selv opnår forståelse, er det nemmere for ham eller hende at udvise empati for mobbeofferet. På den måde bliver det nemmere for mobberen at finde andre måder at få opfyldt sine behov på.

På legepladsen bliver konflikter håndteret anderledes end før. Her oplever en lærer, hvordan børnene beder hende om at være dommer i konflikter og skælde ud på den, der har gjort noget forkert. Med IVK har hun fået nogle redskaber, der kan hjælpe hende til at lære børnene at forstå hinanden bedre.

– Jeg bruger mest krudt på at oversætte det de siger, når de fortæller, at nogen har slået dem: ”Hvad mon det var han gerne ville, da han slog?” Børnene svarer: ”Han er bare dum.” Jeg prøver at få dem til at se, at han ikke bare er dum. Der er måske noget han gerne vil og egentlig gerne vil fortælle. Hvis man viser empati for personen der slog, så udvikler situationen sig anderledes for den der har slået, som får mulighed for at fortælle hvorfor han slog. De vil alle sammen gerne lyttes til og føler ikke at de bliver lyttet til 9 ud af 10 gange.

Der findes ikke uartige børn eller børn med udfordrende adfærd. Der findes derimod børn med udfordringer og uopfyldte behov.

Nyt grundsyn med IVK

Grundsynet på børnene er det, der først og fremmest har ændret sig hos lærerne på Agedrup skole. De børn der før var irriterende og uartige, opfatter de nu på en ny måde. En lærer i første klasse fortæller, at IVK har givet hende et større overskud til at håndtere børn med udfordringer.

– I min klasse har jeg haft meget fokus på især to børn der ikke har haft det godt. Jeg har nok mest brugt IVK ubevidst. Uden at være klar over hvor meget mit grundsyn på børnene har ændret sig. Fra at de kunne være så møgirriterende – det er de stadig – så kan jeg nu se de problemer de har og finde ud af hvad der kan gavne dem i processen.

Der findes ikke uartige børn eller børn med udfordrende adfærd. Der findes derimod børn med udfordringer og uopfyldte behov. Det er den tilgang, der arbejdes med i IVK. Med IVK er det lige så vigtigt at lytte til og forstå det barn der slår, som det er at lytte til det barn der bliver slået.

Foreningen LIVKOM tilbyder kurser til lærere og pædagoger, der ønsker at bruge Ikkevoldelig Kommunikation i deres arbejde.

Næste kursus afholdes 24.-25. november 2014. Kurset klæder desuden lærere og pædagoger på til at håndtere inklusion og skolereformens udfordringer. Læs mere om IVK-kursus for lærere og pædagoger her.